Han er en af stjerneforskerne bag moderne fedmemedicin: Nu har han et alvorligt budskab til Novo Nordisk

Det er ikke kun amerikanske senatorer som Bernie Sanders med en mangeårig mission om at sænke medicinpriserne, der ser med voksende bekymring på udviklingen på markedet for vægttabsmedicin. Den amerikanske stjerneopfinder og biotekveteran Richard DiMarchi, der har været ansat som topforsker i både Eli Lilly og Novo Nordisk, ser også et stort problem, som ingen af de to medicinalgiganter for alvor har lyst til at høre om. Nu kræver han handling. »Når folk spørger, hvad der ville gøre den største forskel i behandlingen af svær overvægt, så handler det om det eneste, som Novo Nordisk og Eli Lilly ikke ønsker at høre: Patientadgang til behandling. Det handler om prisen,« slår Richard DiMarchi fast en tidlig morgen i Indianapolis, hvor Berlingske har fanget ham over en videoforbindelse. Samtidig advarer han om at overlade løsningen på den manglende adgang til politikerne. Medicinalindustrien – herunder Novo Nordisk og Eli Lilly – burde selv kunne løse problemet. Richard DiMarchi er ingen hr. hvem som helst. Faktisk kan man blive helt forpustet af at remse bare nogle af hans meritter op. Men lad os prøve alligevel, for det er vigtigt for at forstå baggrunden for hans skarpe udtalelser. Den 71-årige æresprofessor ved Indiana University er medopfinder af mere end 100 amerikanske patenter og medlem af de amerikanske opfinderes Hall of Fame for sin opfindelse af verdens første hurtigtvirkende humane insulin, Humalog, for Eli Lilly. DiMarchi var den første i verden, der havde held med at ændre på designet af et molekyle, i dette tilfælde insulinmolekylet, så det ændrer egenskaber og virker bedre end det naturlige stof. Han var også manden, der fik Eli Lilly i gang med at forske i GLP-1-medicin, og allerede midt i 1990erne så han potentialet i tarmhormonet til vægttabsbehandling og tog patent på det. Men Eli Lilly var ikke interesseret på daværende tidspunkt. Richard DiMarchi har i dag forladt Big Pharma, dog først efter en afstikker til Novo Nordisk. Allerede i 2003 forlod Richard DiMarchi Eli Lilly for at lede sit eget forskningslaboratorium ved Indiana University. Det var på ingen måde en retrætepost. Hurtigt opdagede han nemlig, at det er muligt at kombinere to eller flere beslægtede hormonmolekyler til ét molekyle. »Problemet ved store virksomheder er …« Det er en opfindelse, som i dag danner grundlag for Eli Lillys konkurrent til Novo Nordisk Ozempic og Wegovy, kaldet Zepbound, samt en række af de nye lægemiddelkandidater, som er under udvikling til diabetes- og fedmebehandling. Undervejs har Richard DiMarchi opdaget en række nye, potentielle lægemiddelkandidater og etableret seks succesfulde biotekselskaber på den baggrund. To af dem var så interessante for Novo Nordisk, at selskabet købte dem i 2015 og ansatte Richard DiMarchi til at opbygge en helt ny forskningsafdeling i Indianapolis med 2.000 ph.d.’er. Afdelingen er i dag lukket. DiMarchi forlod Novo Nordisk i 2019. »Jeg er glad på vegne af Novo Nordisk, Eli Lilly, patienterne og endnu mere mig selv, fordi jeg har kunnet samarbejde med mennesker, som er interesserede i at lave det, jeg gerne vil lave,« understreger Richard DiMarchi. »Men problemet ved at være i en stor virksomhed er, at når virksomheden beslutter sig for at lave noget andet end det, der er din største interesse, så er du fanget,« tilføjer han. Derfor befinder Richard DiMarchi sig i dag rigtig godt i spændingsfeltet mellem at forske i nye lægemidler og etablere biotekselskaber for på den måde at finansiere den videre forskning i de lægemiddelkandidater, som han opdager. Men samtidig er han bekymret for, om den vægttabsmedicin og de diabetesmidler, som han har bidraget til at udvikle, når ud til de patienter, der har brug for det, fordi prisen på medicinen er for høj. »Et lægemiddel er kun godt, hvis patienterne kan få adgang til det,« siger han. I USA har der i årevis været stor fokus på høje medicinpriser. Noget Novo Nordisk og Eli Lilly har mærket, når det gælder insulin. Politikere kan ikke løse problemet Men inden for de seneste måneder har både højre og venstre side af den politiske kampplads i USA kastet sig over priserne på Ozempic og Wegovy og rettet en stor del af skytset mod Novo Nordisk. Senest har debatten spredt sig til Danmark, da den demokratiske senator Bernie Sanders forsøgte at mobilisere den danske befolkning til kamp mod de høje priser på Novo Nordisks medicin i USA i et debatindlæg i Politiken. Selvom Richard DiMarchi deler bekymringen over de høje priser og manglende adgang til medicinen, advarer han mod at overlade det til politikere, der står og kæmper i hvert sit ringhjørne, at finde løsningen. Det burde medicinalindustrien selv være i stand til, mener han. »Hvis vi har genialiteten og kreativiteten til at opdage lægemidlerne, så burde vi også være geniale og kreative nok til at finde en måde til at give patienterne adgang til behandlingen på, uden at ødelægge incitamentet til at investere,« siger Richard DiMarchi. Han henviser til det klassiske argument, som medicinalindustrien trækker op af tasken, når den mødes med krav om at sænke prisen på nye, innovative lægemidler. Saml de kvikkeste hoveder Argumentet er, at de høje priser skal dække de store forsknings- og udviklingsomkostninger, der er forbundet med at få nye lægemidler på markedet. Hvis medicinalindustrien ikke tjener penge nok på medicinen, forsvinder deres incitament til at investere i at udvikle flere innovative lægemidler. »Vi befinder os i en meget dyrebar tid i menneskets historie. Vi står med helt nye teknologier til at udvikle lægemidler og ønsker ikke at ødelægge virksomhedernes og venturebranchens vilje til at investere, for de næste gennembrud afhænger af deres investeringer,« siger Richard DiMarchi. »Så lad mig være meget tydelig,« fortsætter han: »Jeg er enig i, at vi er nødt til at sætte mange penge på spil for at finde nye molekyler. Men jeg mener også, at vi skal finde en måde, som giver patienterne adgang til behandlingerne. Vi burde være i stand til at gøre begge dele. Hvis vi overlader det til politikere, frygter jeg, at vi vil få de forkerte løsninger,« siger Richard DiMarchi. Han opfordrer til at samle alle de kvikkeste hoveder og få dem til at sætte fokus på at finde løsninger. »Min erfaring er, at for hver én forsker, der kommer med en kreativ, banebrydende løsning på et problem, vil der være omkring ni, som vil fortælle dig, hvad problemet er,« siger Richard DiMarchi. »Det, jeg leder efter, er den ene person ud af ti, som ikke konstant fortæller mig, at hvis vi sænker prisen på medicin for at give flere adgang, så ødelægger vi incitamenterne til at investere. Det er ikke et enten eller, og jeg leder efter den person, der siger, at sådan opnår vi begge dele,« tilføjer han. Mens både forskere og politikere kritiserer Novo Nordisk og Eli Lilly for at tage ublu høje priser for deres epokegørende vægttabs- og diabetesbehandlinger, mener Novo Nordisk, at det hele er mere kompliceret end som så. Novo Nordisk: Prisen falder allerede Novo Nordisk har ingen kommentarer til Richard DiMarchis opfordring. Ved flere tidligere lejligheder har Novo Nordisk understreget, at selskabet også ønsker at øge adgangen til medicin, så amerikanere, uanset indkomst, har råd til behandlingen. Det arbejder selskabet på gennem dialog med politikere og beslutningstagere, som »deler samme ønske om at fremme bæredygtige løsninger omkring de udfordringer, som det komplekse amerikanske sundhedssystem« står over for, hed det i en kommentar, som selskabet sendte ud i forbindelse med Bernie Sanders kronik i Politiken. I forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal i år tog Novo Nordisks topledelse også fat på debatten om de høje priser på Wegovy og Ozempic og problemerne med at give de patienter, der har størst behov, adgang. Her slog både topchef Lars Fruergaard Jørgensen og Karsten Munk Knudsen, der er selskabets koncerndirektør med ansvar for finans, fast, at prisen på Ozempic faktisk er faldet ganske betydeligt de senere år, i takt med at selskabet når ud til stadig flere kunder. I Novo Nordisk' verden skal kunder forstås som betalere, altså forsikringsselskaber og offentlige sygesikringsordninger. Ifølge Novo Nordisk er prisen på Ozempic faldet med omkring 40 procent i USA, siden medicinen blev lanceret i 2018. Karsten Munk Knudsen forventer, at det hurtigtvoksende GLP-1 market forsat vil være konkurrencepræget, og Novo Nordisk’s fokus er at sikre patienterne bred adgang til GLP-1 behandlinger indenfor både diabetes og svær overvægt. Men prisnedsættelserne foregår trin for trin i forhandlinger med sundhedsmyndigheder og forsikringsselskaber i de forskellige lande. Det forklarer Karsten Munk Knudsen til Berlingske. Pludselig blev Ozempic billigere i Danmark »For en stor del af vores produkters vedkommende er prisen baseret på forhandlinger med lokale sundhedsmyndigheder eller forsikringsselskaber. Når vi diskuterer prisen, så er man nødt til at kigge på den samlede værdi, som produkterne skaber for kunden,« siger Karsten Munk Knudsen. »Essensen af at skabe en god relation til vores kunder, at det, vi sælger, skaber værdi for dem. I forhandlingerne ser vi derfor på, hvilken værdi medicinen skaber for kunden, og hvad omkostningerne for kunden er, og så ender vi med at blive enige om en pris,« tilføjer Karsten Munk Knudsen. Det har foreløbig ført til, at prisen på Ozempic er faldet støt og roligt. Det er en udvikling, som ikke kun sker i USA. Senest fik prisen et ordentlig nøk nedad i Danmark, da Novo Nordisk 1. maj i år skar en tredjedel af prisen fra godt 1.300 kroner om måneden til godt 870 kroner. Det skete efter månedlange forhandlinger med Lægemiddelstyrelsen, som efter indstilling fra Medicintilskudsnævnet ville fjerne det generelle, klausulerede tilskud til diabetesmedicin som Ozempic. Novo Nordisk afværgede det dog, blandt andet med prisnedsættelsen, og det er fortsat muligt at få generelt tilskud, dog med en strammere klausul. Prisnedsættelsen gik ikke ubemærket hen for Bernie Sanders, som det fremgår af hans X-profil. »Hvis Novo kan sænke prisen væsentligt på Ozempic i Danmark, skal de gøre det samme i USA,« slog Sanders fast i sit opslag. Når det gælder Wegovy, er situationen lidt anderledes. Her kan Novo Nordisk som bekendt slet ikke følge med efterspørgslen på de fleste markeder og forsøger derfor at kontrollere lanceringen. Det gør de dels ved at styre hvor mange, der kan starte på medicinen, som I USA, og dels gennem forskellige aftaler med de enkelte landes sundhedsmyndigheder. Wegovy koster herhjemme mellem 1.300 og 2.350 kroner. I USA ligger listeprisen på over 9.000 kroner, men Novo Nordisk understreger, at listeprisen på ingen måder afspejler, hvad selskabet rent faktisk ender med at få for Wegovy. Den høje listepris i USA skyldes et kompliceret amerikanske medicinalmarked. Men også for Wegovy har Novo Nordisk en forventning om, at prisen vil falde. Her er Wegovy-strategien Samtidig vil en lang række lande – heriblandt Danmark – indtil videre ikke give tilskud til medicinsk behandling af svær overvægt, dels fordi svær overvægt ikke bliver anerkendt som en sygdom, og dels fordi sundhedsmyndigheder og forsikringsselskaber frygter, at udgifterne skal løbe løbsk, hvis de begynder at give tilskud. Her balancerer Novo Nordisk lige nu på et knivsæg i forhold til at sænke prisen, men selskabet har ved flere lejligheder slået fast, at den vil falde, i takt med at produktionen vokser. Ifølge Karsten Munk Knudsen forfølger Novo Nordisk en »total værdistrategi« frem for en »prisstrategi«, når det gælder Wegovy. »Hvis vi bare sagde, at vi ville have tårnhøje priser for Wegovy, så ville der være meget færre kunder, der ville betale for det,« siger Karsten Munk Knudsen. »Derfor er det vigtigt for os, at vi i takt med, at vi skalerer vores produktion, får lavet aftaler med vores kunder, så der er forsikringsdækning eller tilskud, men så prisen også afspejler den værdi, som produktet vil skabe for kunderne,« siger Karsten Munk Knudsen. Herhjemme har Novo Nordisk lige nu en ansøgning liggende hos Lægemiddelstyrelsen om tilskud til Wegovy som et alternativ til fedmeoperation og risikodeling med myndighederne, hvis ikke patienterne opnår tilstrækkelig vægttab. Novo Nordisks trumfkort Hvad risikodelingen præcist går ud på, er indtil videre hemmeligt, men grundlæggende handler det om, at det offentlige i Danmark skal betale mindre, hvis det viser sig, at medicinen ikke virker efter hensigten. Prisen på Wegovy indgår med stor sandsynlighed også som et parameter i de forhandlinger. Både Lægemiddelstyrelsen og Novo Nordisk oplyser, at der ikke er nyt at fortælle i sagen. Søren Løntoft Hansen, der har fulgt medicinalindustrien i mere end et årti, mener, at man kan betragte den høje pris på Ozempic og Wegovy som Novo Nordisks »trumfkort«, når selskabet forsøger at få en dialog med sundhedsmyndigheder og forsikringsselskaber om at give tilskud til lægemidlerne. Af samme grund er Søren Løntoft Hansen, der er medicinalanalytiker for Sydbank, ikke bekymret for, at prisdiskussionen som sådan kommer til at ramme Novo Nordisks salg. »Novo Nordisk har jo nok nogle meget klare kalkuler for, hvor meget priserne kan sænkes for, at man kan få tilskud eller forsikringsdækning, i takt med at volumen vokser,« siger Søren Løntoft Hansen. For Richard DiMarchi er Novo Nordisks og Eli Lillys kommercielle strategier og forhandlingstaktikker ikke nok til at løse problemet med adgang til de patienter, der har mest brug for medicinen. »Rigdom burde ikke være en forudsætning« »De her virksomheder blev etableret på baggrund af en mentalitet, der handler om, at ingen, der havde brug for insulin, skulle formenes adgang til medicinen på grund af deres økonomiske status,« siger Richard DiMarchi. »Selvom der har været diskussion om insulinpriser de senere år, så levede selskaberne i årti efter årti op til den forpligtelse,« tilføjer han. Her refererer Richard DiMarchi til de betingelser, som Insulinkomitéen ved University of Toronto stillede for mere end 100 år siden, da Novo Nordisk fik overdraget retten til at producere insulin i Skandinavien. Ifølge historiker Kurt Jacobsens bog »Novo Nordisk« fra 2023 forsøgte det canadiske universitet at sikre sig, at prisen på insulin blev så tæt på produktionsprisen som muligt, så insulin blev tilgængeligt også for mindrebemidlede. »Jeg ser ingen god grund til, at det ikke kan blive gentaget med vægttabsmedicinen. Rigdom burde ikke være en forudsætning for, at de, der har et legitimt medicinsk behov, får adgang til disse transformative lægemidler,« siger Richard DiMarchi. https://www.berlingske.dk/virksomheder/han-er-en-af-stjerneforskerne-bag-moderne-fedmemedicin-nu-har-han-et